I afdeling A modtager vi elever der primært er udfordret indenfor autismespekteret med ADHD og andre opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Afdelingen har elever fra bh.kl. - 6.kl. Ved klassedannelsen tages hensyn til elevernes vanskeligheder - dvs. både det faglige og sociale funktionsniveau. Klassestørrelserne varierer, men ligger altid fordelt i mindre grupper. Til hver klasse er som udgangspunkt tilknyttet 1 lærer og 1 pædagog. Undervisningen er individuelt tilrettelagt. Der udfærdiges handleplaner, som tilgodeser udvikling af den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer. Der er særlig opmærksomhed omkring arbejdet med social træning, idet alle elever har vanskeligheder indenfor kontakt, socialt samspil og kommunikation.
I afdeling B modtager vi elever der primært er udfordret indenfor det socio-emotionelle område. Børn, der af en eller anden årsag ikke trives i en almindelig folkeskole. Afdelingen modtager elever fra bh.kl. - 6.kl. Ved klassedannelsen tages hensyn til elevernes vanskeligheder - dvs. både det faglige og sociale funktionsniveau. Klassestørrelserne varierer, men ligger altid fordelt i mindre grupper. Til hver klasse er som udgangspunkt tilknyttet 1 lærer og 1 pædagog. Undervisningen er individuelt tilrettelagt. Der udfærdiges handleplaner, der tilgodeser udvikling af den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer. Der er særlig opmærksomhed omkring arbejdet med social træning, idet alle elever har vanskeligheder indenfor kontakt, socialt samspil og kommunikation. Skole- og eftermiddagsaktiviteter foregår i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Derved skabes sammenhæng og helhed for eleverne.
Afdeling C modtager elever fra 7.-10. klasse. I denne afdeling har vi fokus på at skabe et ungemiljø, hvor eleverne forberedes til et ungdoms- og uddannelsesliv udenfor Firkløverskolens beskyttende rammer. Afdeling C er skolens ældste elever og indeholder:
- Stort fællesrum.
- Lille rum, hvor der kan spilles spil og høres musik.
- Forberedelseslokale til de ansatte.
- Undervisningslokaler.
For gruppen fra 7. klasse og op efter er tilbuddet udelukkende et undervisningstilbud. Eleverne kan benytte lokale fritidstilbud. Skoledagen strækker sig fra kl. 8 om morgenen til kl. 15. Undervisningen følger folkeskolelovens fagrække og minimumstimetal og eleven kan aflægge Folkeskolens Afgangsprøve. Vi arbejder henimod at alle elever aflægger afgangsprøve.